DANSK VINTAGE MOTOR CLUB

DVMC - Second To None

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Forside Information om DVMC

Om DVMC

Email Udskriv PDF
Interessere du dig for gamle biler og motorcykler? Har du et gammelt køretøj, eller har du tænkt dig at anskaffe et? Så er Dansk Vintage Motor Club lige noget for dig.

Vi er en af Danmarks største klubber stiftet i 1963. Vore medlemmer kommer fra alle samfundslag og erhverv, og vi interesserer os for køretøjer af alle fabrikater. Vi samles i én stor brændende interesse for de gamle køretøjer, der er fra en tid, hvor man virkelig byggede automobiler og motorcykler. Fra en hyggelig tid, og netop hyggen, samt det afslappende, sætter vi højt i DVMC.

I "gammelbilssproget" er et vintagekøretøj et køretøj fra perioden 1919-30. Vi har dog gennem årene udvidet interessen til også at omfatte køretøjer fra før den tid og helt op til køretøjer, som i dag er over 25 år gamle. Kan du glæde dig over et gedigent stykke mekanik, de skønne linier i et smukt karosseri eller en snurrig mekanisme på en motorcykel, så må det være naturligt at være medlem i en klub, hvor du træffer folk med samme interesse.

Det kan være en dyr hobby, men du kan spare mange penge ved at benytte vore, ofte "dyrekøbte", erfaringer og viden. Klubben udgiver vi et månedligt klubblad med mulighed for gratis annoncering af stumper m.v.

Vi afholder 1 - 2 måndelige klubmøde, og desuden afholder/deltager vi i løb, rallies, byfester og stumpemarkeder. Endvidere arrangeres filmaftener samt andespil til jul for hele familien.
Gennem klubben er det også muligt at tegne en særskilt forsikring af dit veterankøretøj til en fornuftig pris. Andre forsikringer kan også tegnes gennem Runa Forsikring A/S.

Vore klubaftener holdes normalt den tredie tirsdag i hver måned. Der afholdes jævnligt et specialarrangement, der annonceres i klubbladet Vintage Nyt.

Er reservedele dit problem, kan vi i de fleste tilfælde hjælpe dig gennem vore kontakter i ind- og udland. Alt dette og meget mere får du for et kontingent på kun kr 320,00 pr.år.
Har du spørgsmål til medlemsskab er du velkommen til at kontakte næstformanden, Poul Erik Pedersen, Tlf. 75 65 31 09, eller du kan bruge kontaktformularen under menupunktet Kontakt til DVMC i menuen på forsiden.

 

 

Senest opdateret: Mandag, 24. maj 2010 18:47