DANSK VINTAGE MOTOR CLUB

Fiat Dino er en lidt overset klassiker

Af Hans Pedersen
Fiat har fremstillet dejlige specielle modeller, f.eks. denne artikels Fiat Dino Coupe årgang 1968, der ejes af Poul Thind i Ebeltoft, et godt bevis på at Fiat også kan fremstille ”saftige” coupe-modeller med flot design og avanceret mekanik, bl.a. i form af en fin V6 motor med 4 overliggende knastaksler, en motor fremstillet af Ferrari i Italien.  Enzo Ferrari’s eneste søn – Alfredo Ferrari – havde samme navn som Enzo’s bror og far (Alfredo). Sønner var meget bedre kendt under navnet Dino. Han rejste til Schweiz for at uddanne sig som ingeniør. Efter hjemkomsten til Italien gik han i samarbejde med Ferrari’s kendte motorkonstruktør Vittorio Jano, hvor de sammen skulle skabe en let aluminiumsmotor. Den legendariske motor blev første gang vist for offentligheden i 1957 – en 1500 ccm V6 alu-motor, som nævnt med 4 overliggende knastaksler og en ydelse på omkring 218 HK.Enzo Ferrari havde naturligvis en drøm om, at han en dag skulle overdrage sit livsværk – Ferrari fabrikken – til sin eneste søn Alfredo, men desværre døde Alfredo Ferrari i 1956. Han blev kun 24 år gammel, og han døde af en medfødt nyresygdom. Enzo Ferrari besluttede, at alle biler udstyret med Ferrari’s V6 motor skulle bære navnet Dino til minde om hans søn.

I midten af 1960’erne kom der ændringer i Formel 2 reglerne. Motoren måtte have en volumen på maksimal 1999 ccm og skulle være fremstillet og solgt i minimum 500 eksemplarer. De nævnte 1999 ccm kunne Ferrari opfylde ved at bore deres 1500 ccm Dino motor op, men de 500 eksemplarer solgte biler kunne de ikke selv klare. Dermed blev joint-venture samarbejdet mellem Ferrari og Fiat etableret og aftalen gik på en serieproduceret sportsvogn med Ferrari’s Dino motor. Det blev Franco Rocchi der videreudviklede 1500 ccm Dino motoren. Designer og karrosseribygger Pininfarina fik til opgave at tegne bilerne for Ferrari og Fiat.
Den første bil der kom ud af samarbejdet i 1966 var Ferrari Dino 206 S, som ikke var nogen gadebil, men en racerbil til GT og prototypeklasen, og der blev fremstillet 16 stk. med en ydelse på 180 hk. Samme år blev Fiat Dino Spider præsenteret på Turin Motor Show, den havde en V6 motor på 160 hk.
I 1967 blev coupe versionen af Fiat Dino så præsenteret på Geneva Motor Show. Denne gang designet af Bertone. Der blev benyttet samme motor som i Spider versionen. Akselafstanden i coupe modellen var dog øget med 270 mm for dermed at kunne tilbyde en 4 sædet sportsvogn. Bilen var ikke fri for børnesygdomme, en problematisk gearkasse og et faldende olietryk i motoren var løst i forhold til de første fremstillede modeller i 1966.

Fiat Dino coupe er designet med bedre plads til passagererne, indretningen er yderst elegant, klassisk og sporty. Modellen fik stor anerkendelse for sporty design med god plads til bagsædepassagerer med en taglinje der giver hovedplads. Coupe modellen solgte langt bedre en Spider’en og fra 1967 til 1969 blev der fremstillet 3.670 Dino coupe modeller. Der var ikke den helt store prisforskel på coupe og Spider. Selv om der blev fremstillet 3.670 stk. giver dette antal en indikation om, at her er tale om en sjælden bil.
Poul købte sin Fiat Dino næsten synsklar. Der var monteret et rustfrit udstødningsystem indkøbt i England, men det passede så dårligt at det måtte ændres og svejses her i Danmark. Desuden måtte bremserne renoveres hos Århus Bremse & Koblings Service, som Poul roser for faglig dygtighed og super fin service. Hertil har de interesse for klassiske biler. Firmaet kunne fortælle Poul, at bremserne var af typen Girling, som også blev benyttet på Jaguar E og Volvo Amazone, men med kiler i caliberne, så der var plads til de ventilerede skiver både for og bag. Ledningsnettet havde den tidligere ejer forsøgt at bruge, men når der havde været problemer havde man blot trukket ekstra ledninger i farver som man lige havde i skuffen. Derfor har Poul fået ordnet hele ledningsnettet i de rigtige kvaliteter og farver, således det i dag er helt originalt og er til at finde ud af. Da Poul overtog bilen var dækkene for store, og de var malet med grimme hvide bogstaver – sådan helt ”Brikan-agtig”. Bilens interiør er også blevet renoveret med nyt læder på sæderne, da det oprindelige ”nappa” plastic var revnet og mørt efter 40 års brug. Poul fik en ældre autosaddelmager på 78 år til at lave sæderne, og alle tror, at de altid har været læder betrukket. Som Poul siger: Rigtig godt arbejde. Så efter 15 måneders arbejde med Dino’en blev den synet og godkendt uden anmærkninger den 21.04.08, og den har siden kørt og fungeret helt perfekt, og bilen vækker opsigt, hvor den kommer frem.
Poul Thind’s flotte Fiat Dino coupe er så vidt han ved importeret hertil Danmark på et tidspunkt, og lige nu forsker han lidt i bilens historie. Er der læsere der kan hjælpe, så kontakt Vintage Nyt.