DANSK VINTAGE MOTOR CLUB

DVMC - Second To None

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Forside

Classic Cars Event på Godsbanegården 27 okt. kl. 16.00

Email Udskriv PDF

sportscarclub_550
Hal_lilleGodsbanen__Indkrsel

Byrådsmedlem Niels Brøchner har gjort et stort benarbejde for at skabe nye muligheder på Godsbanegården, og det ligger nu fast, at kommunen midlertidigt har åbnet op for opbevaringsmuligheder på Godsbanegården. Så visionen for vort Meilenwerk-inspirerede center for klassiske biler i Århus er tæt på realisering. I onsdags var en lille gruppe fra SportsCarClub nede at besigtige den konkrete hal på Godsbanen, som må bruges til formålet, og lad det være sagt med det samme: Hallen er noget nær ideel til formålet, for den er både stor, smuk og emmer af atmosfære og historie (se vedhæftede billede ”Hal_lille”) - og så er den jo ledig. Efter besigtigelsen forlod vi Godsbanen fulde af fortrøstning: Det er den suverænt bedste placering vi har set hidtil.

Faktisk mangler der kun biler i hallen, og det håber vi du kan hjælpe med: Mød op til opstartsmødet på tirsdag den 27. oktober kl. 16, tag din bil med, og stil den ind i hallen - så kan både potentielle lejere, presse, politikere og andre interessenter få syn for sagen: Hallen vil med ét slag komme til at ligne et fuldt fungerende center.
Dagens program:
Kl. 17.30 vil Niels Brøchner og Classic Race Aarhus byde velkommen og introducere jer om mulighederne på Godsbanegården. Efterfølgende vil SportsCarClub og Michael Flintholm fortælle om ideerne bag udstilling/opbevaringskonceptet. Afslutningsvis orienterer Niels Brøchner om vilkår og priser for at have sin bil opbevaret på Godsbanegården.
Praktiske detaljer:
Hvis du kommer med en bil, der skal ind i hallen, skal du køre ind på området fra Skovgaardsgade, køre hele vejen ned langs med hallen, og derefter dreje til venstre op mod en rampe (se vedhæftede tegning ”Godsbanen-Indkørsel”). Folk fra SportsCarClub vil dirigere dig rigtigt ind i hallen og på plads. Der er åbent for indkørsel mellem kl. 16 og 17. En meget vigtig detalje, når din bil er på plads i hallen: Hallen er endnu ikke brandmæssigt godkendt til mere end 8 personers ophold ad gangen! Det betyder, at når din bil er på plads, så skal du STRAKS begive dig til hovedbygningen, hvor præsentationen vil foregå (CRAAs folk vil vise vej). Vi er sikre på, at det bliver en flot opstilling af biler i hallen, og vi håber dette vil give så meget og så positiv presseomtale, at projektet med det klassiske bilcenter i Århus får en flyvende start. Det kan du i øvrigt også medvirke til, for der vil på dagen være mulighed for at tegne sig for en plads.
Vel mødt i de fantastisk stemningsfulde omgivelser!

Mange hilsner og på gensyn i Skovgaardsgade
SportsCarClubMichael Flintholm
www.sportscarclub.dk
Tlf. Nr. 70207027 - 22474695 Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Senest opdateret: Lørdag, 24. oktober 2009 15:27