
Efter ca. en måneds hårdt arbejde - og næsten med godt resultat alle steder - har Lolland-Falsters Veteran Klub oprettet hjemmesiden http://www.motorklubber.dk
Her kan alle med brug for hurtig viden - klikke sig ind på netop den klub, der er behov for.
Hjemmesiden er i (næsten) alfabetisk orden, idet bilmærkeklubber - uanset navn - er rettet ind under fx Ford - selv om klubben hedder "Mustang Klubben".
Vi håber på længere sigt, at I selv vil meddele, når der kommer ny formand eller kontaktperson, ligesom vi håber på og beder til, at I vil sende deres logo i en version, der med få greb kan komme op som mærke på den enkelte klubs link. Vi gerne lægge lidt arbejde i det, men ikke rentegne det fra bunden. Hvis I ikke kan sende det pr. mail, så send det med posten - adressen står nederst som afsender.
Hvis alle vore drømme går i opfyldelse, så vil vi gerne have jer til at komme med en kort rammende tekst og evt. et foto, som man kan se det i eksemplet fra vores egen klub (Lolland-Falsters Veteran Klub) eller fra Vamdrup Ford A-klub.
På hjemmesiden er ikke medtaget fx DASU og de underliggende klubber, men klubber som har et præg af "biler på gaden".
Lolland-Falsters Veteran Klub har p.t. 365 medlemmer og er aktiv på mange planer inden for veteransfæren. Klubben råder over eget klubhus i Holeby og udgiver sit klubblad: Veteran Nyt 5 gange årligt. I 2010 har klubben fået en hovedsponsor i OK Benzin, hvilket forhåbentlig giver klubben mulighed for at tage endnu flere initiativer og forberede det generationsskifte, som mange klubber ikke mindst inden for veteran-bevægelsen trænger til.
Er der brug for yderligere oplysninger kan man kontakte undertegnede (formand for Lolland-Falsters Veteran Klub - LFVK) - og besøg gerne vores hjemmeside, hvis I har brug for inspiration til, hvordan ting også kan gøres.
Vi vil gerne have et samarbejde - gerne uformelt - med alle som har noget med biler og motorcykler at gøre.
Ha' en god weekend
Carsten Andersen
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Oksebæksvej 3
4900 Nakskov
tel 22233408
tel 40592651
skype: carstenskoda








